Magiens farve

Af Søren Niedziella

Revideret 20.06.01 (se efter (rev)).

Forslaget om magerforsvar samt nogle samtaler om "Føle Magi" har fået mig til at tænke lidt over hvordan magere "ser" magi og hvordan vi kan udnytte denne evne bedst i spillet. Hidtil har "Føle Magi" i mine spil fungeret som en slags ekstra "opdage fare"-slag. Et jeg (SL) har slået når mageren har været i nærheden af noget magisk, og ikke et slag som spilleren i al almindelighed har haft mulighed for at bruge på højde med andre færdigheder.

Dette er noget jeg gerne vil ændre. Jeg forstiller mig at magerne har evnen til at se ind på et parallelplan hvor mageren foruden en (magi-stoflig) repræsentation af alle fysiske ting, også kan se magiens strømninger. Det er vel egentlig ikke et andet plan, men blot en sanseverden som det ikke er alle forundt at kunne betragte. En sanseverden som det kræver træning og koncentration for at kunne betragte.

Enhver besværgelse der bliver kastet ændrer de magilinier, der er omkring mageren og det mål han ønsker at påvirke. Det kræver dog træning at kunne skelne mellem en genstands naturlige repræsentation på dette plan og eventuelle magiske påvirkninger, som genstanden har været udsat for. Et magisk segl, der blot behøves tegnet med en håndbevægelse i vores sanseverden, laver en ændring i magilinierne på det astrale/æteriske/magiske plan (hvad det nu end skal kaldes). En ændring som en trænet mager kan opdage hvis han koncentrerer sig om at bruge sin "føle magi"-færdighed.

Godtager man denne skitse til magiens sanseverden åbner der sig en del muligheder. For det første er det klart at et MF kan ses og skelnes ud fra normale personers udseende. Magi der ligger i et magisk våben/genstand, kan selvfølgelig også opdages. En person der kaster en besværgelse, vil kunne opdages af en kyndig iagttager (selv om vedkommende ikke bruger fagter/tale).

Jeg forestiller mig derfor at "Føle magi" kan bruges som en "søge"-færdighed. Mageren kan vælge at se på magiens plan, for at undersøge om omgivelserne/genstande er påvirket af en besværgelse (kræver tid/koncentration). Ved høje skoleværdier FV15-20+ (?), kunne man forestille sig at mageren er istand til at kombinere sit syn af de "to" verdener. Her følger et par forslag til regler for dette plan:

  1. Det er muligt at skjule magisk påvirkning, ved at bruge ekstra koncentration på dette. Man kan således gøre det sværere for andre at opdage det segl med 4E ild man har placeret (f.eks. tager mageren en valgfri ekstra modifikation, som hvis færdighedslaget lykkes gives til de der forsøger at finde seglet - mislykkes færdighedsslaget så mislykkes hele besværgelsen, ikke kun forsøget på at gøre den diskret).

  2. Jo mere kraftfuld magi, desto lettere kan den være at opdage (CL modifikation = +1/E for hver E ud over den første.

  3. (rev) Hvis man har skoleværdi i den magiskole der har været anvendt til at kaste besværgelsen, har man mulighed for at identificere hvilken besværgelse der er tale om. Kræver dog at ens skoleværdi er så høj at man kender til besværgelsen (Hvad skal kræves der udover?).

  4. (rev) Det er kun muligt at føle/se magi ud til en afstand af PSY/2 + FV i Magiskolen meter.

  5. (rev) En person der har "evnen", men ingen magisk træning, har en lille mulighed for at føle/se magi. Hans FV er hans PSY-gruppe. Han kan "se" ud til PSY/2 meter og han kan IKKE identificere hverken magiskole eller besværgelse! Med mindre andet er aftalt med SL, er han heller ikke bevidst om sin evne og SL slår derfor når han finder det relevant!

  6. (rev) En mager starter med lige så mange separate færdigheder i føle/se magi, som der er magiskoler. Hans FV i at føle/se magi fra sin egen magiskole (og almen magi) er lig hans FV i magiskolen. For alle de andre færdigheder gælder af FV = PSY-gruppe. Når spilleren prøver at føle/se magi, slår han et slag for Føle Almen magi. Lykkes slaget kan han se, at der er magi det pågældende sted. Hvis magien er Almen eller fra hans egen magiskole, kan han fastslå dette. Hvis magien stammer fra en fremmed skole kan han kun identificere denne hvis hans slag var så godt, at det er under hans føle/se magi i den pågældende skole.
Normalt starter man med en grundchance i at føle/se magi, i de skoler man ikke er trænet i. Man kunne sagtens tænke sig at man fra starten fik mulighed for at købe sig op i disse færdigheder, hvis det passede ind i baggrundshistorien.

Flere ideer følger sikkert snart.

MVH.
Søren Niedziella