Om magi og ikke-kyndige spilpersoner
Af Søren Niedziella
17.12.2001
Lad mig starte med en scene fra en tilfældig rollespilsaften. Spillerne (en mager og to krigere) er ved at bryde ind hos den lokale baron:Mageren: Jeg kaster lige jordvej på jer, så i kan bevæge jer igennem muren!
Krigerne: OK!
Mageren: Sim-sala-bim (han lykkes)!
Kriger 1: Jeg går ind i muren og stikker forsigtigt hovedet frem på den anden side, for at se om der er nogen vagter………..
Stop lige en halv! Sådan foregik det godt nok i de ”gode” gamle dage – og gør det desværre ofte stadig. Magien var blot et middel til at udføre opgaven, og alle der fik magi kastet på sig syntes, at det var da meget naturligt. Det har så medført, at alle har en mening om magien (”kan du ikke bare kaste 4E usynlighed?”, sagde tyven) – og mageren er reduceret til blot at være en medspiller der kan nogle praktiske ting. Mageren er godt nok den eneste der kan kaste besværgelserne, men alle forstår sig fint på magien.
Se det tager jo lidt af magien ud af magien (undskyld, jeg kunne ikke lade være).
Jeg synes, at vi skal arbejde for at gøre magien til noget særligt og frem for alt noget, som mageren ved mest om. Det kræver en del mere rollspil! Det kom næsten til at lyde negativt, men med den ”praktiske” indstilling, der ofte kommer for dagen når vi spiller, vil det da også give problemer i forhold til at løse opgaven, så hurtigt og smertefrit som muligt.
Man kan gribe fat i problemet fra to sider: spillerens og spillederens.
Spilleren
Det er her de store rollespilsmæssige muligheder ligger. Hvad mener din spilperson egentlig om magi/det overnaturlige? Har han oplevet det før? Finder han det farligt/lidt dæmonisk/meget spændende? Denne slags spørgsmål findes der massevis af, som spilleren kunne stille sig før hans person møder magien for første gang. Det værste er næsten hvis spilleren ikke har nogen særlig holdning til magi – et så ekstremt og fantastisk fænomen, kan man næsten ikke undgå at være bange for/være nyssgerrig/fortrænge …. bare et eller andetDet næste er den faktiske oplevelse. Nu er det jo sådan, at man meget nødig vil tillægge sin person ”hæmmende” sider. Hvor mange spilpersoner har f.eks. højdeskræk? Hvis man tog en tilfældig spilperson og satte vedkommende op i en rutchebane i tivoli – hvad ville resultatet så blive? Hvordan mon det føles hvis man ved at koncentrere sig kan lette fra jordens overflade – bliver man så overrasket at man mister koncentrationen og falder ned igen? Hvordan ser verden ud når man bevæger sig via jordvej og hvordan føles det? Jeg kan let forestille mig, at det sidste f.eks. kan være en lettere traumatiserende oplevelse. Lad os give los – og lade vores spilpersoner få lov til at opleve, på godt og ondt, effekterne af magien. Lad os abstrahere fra at vi kender alt det spiltekniske bag magien, at vi faktisk ved at det ville være fedt med 3 E lyft lige her, at vi ved at mageren mislykkedes og bare kan prøve igen – selv om han bortforklarer det med ”a disturbance in the force” – også selv om vi måske ikke løser opgaven lige let af den grund!
SpilLederen
Spillederen sidder selvfølgelig med nogen af de mest magtfulde midler til at gøre magien passende mystisk. Det første er den faktiske effekt af besværgelserne. Det bliver desværre så hurtigt til: ”jeg kaster 3 E ild og giver 12 i skade” – hurtigt videre til næste sværdkamp. Effekterne kan vi sagtens gøre mere ud af. Måske bør SL tage en snak med sin mager, om hvorledes effekterne af de forskellige besværgelser skal tage sig ud. Hvordan forestiller spilleren sig det? Det er ikke kun de mange visuelt spektakulære besværgelser der skal gåes igennem. De er såmænd de nemmeste. Men hvad med flyve, jordvej, hele etc. Hvordan ser verden ud for den der bruger dem og hvordan for de der ser på?Så kommer turen til SLs mulige regeltekniske tiltag, for at lade troldmanden være den der er kyndig i trolddom. Det nemmeste eksempel, som jeg selv har eksperimenteret med, er flyve. Lad os tage det helt fra starten: mageren vil kaste flyve på en medspiller, der ikke er mager. I gamle dage™ ville det foregå nogenlunde således:
Mageren: ”Jeg kaster 3E flyve på ridder Svenne!” (ruller med sin terning og lykkes i andet forsøg – det antages at ridderen ikke gør modstand, da han jo gerne vil have besværgelsen kastet på sig)
Ridder Svenne: ”Ok, jeg flyver lige op tæt ved borgmuren og kigger frem så de ikke kan se mig”.
……hmmm. Svenne er tydeligvis yderst kyndig ud i magiens veje og tillige en så cool person, at han tager sin første flyvetur ganske afslappet.
Jeg foreslår noget der ligner dette:
Mageren: ”Jeg kaster 3E flyve på ridder Svenne!” (ruller og lykkes)
SL: Du skal også liiiige overvinde hans PSY!
Mageren:”Nåh, ja. Svenne – du slapper bare helt af”.
Svenne (Ridder): OK! (ruller et PSYslag og mislykkes)
Mageren (ruller og mislykkes):”Herr Ridder, de skal åbne deres sind”.
Svenne:”Jeg prøver, jeg prøver!” (ruller et PSYslag og mislykkes)
Mageren (ruller og mislykkes):” (svag gnaven mumlen) amatører….”.
Mageren:”Slap helt af ridder, tænk på …. tænk på….udsigten fra deres tårnværelse”
Altså kontrolslag for om ridderen kan ”åbne sit sind”. Det har han jo ikke den fjerneste ide om hvordan man gør – og det er sindets natur at forsøge at modstå magisk påvirkning.
For ikke at trætte læserne med for mange replikskifter, vil jeg uden flere omsvøb foreslå kontrolslag når: Ridderen skal prøve at aktivere sin flyveevne, Han faktisk letter for første gang, Hvis han vil foretage meget komplicerede manøvrer (som at flyve lige op til kanten af brystværnet og kigge frem) og når vagten får øje på ham (og han bliver nervøs) etc. Troldmanden skal til gengæld kun slå kontrolslag i ekstreme situationer (han laver loops med prinsessen under armen, mens han bliver beskudt af de onde vagter). På denne måde får vi mere respekt omkring troldmandens kunnen og han bliver ikke bare en besværgelsesformidler!
Selvfølgelig vil spilpersonerne med tiden forbedre deres koncentration under flyveforhold, men de skal nu altid slå flere kontrolslag end mageren! Personer der ejer magiske genstande, vil selvfølgelig også lære at bruge disse "nemt" efterhånden, men med mere rollespil og en ekstra indsats fra SL og spiller, mener jeg vil kunne give ikke blot magerne, men også magien, en tiltrængt mystik (og så får vi også en masse sjovt rollespil ud af det)!